Udgivet den

Vi laver showhave på CPH Garden 2017

Den 21.- 25. juni 2017 inviterer Haveselskabet til stort haveshow med 8 showhaver, omfattende show- og eventprogram og 200 udstillere i Valbyparken - København.

Vi glæder os på det vildeste for vi skal nemlig kreere en af de 8 showhaver. Du gætter rigtigt hvis du tror der kommer en del stauder i. Men mere om det i april når showhaverne offentliggøres.

Læs mere om CPH Garden her: https://haveselskabet.dk/cphgarden

Og hold øje med vores facebook side ... der bliver nemlig mulighed for at vinde 2 billetter til showet i både marts, april og maj

https://www.facebook.com/Damholmgaard

Har du lyst til at blive en del af vores showhave team og hjælpe med alt det praktiske under opbygning og under udstillingen? Så kunne vi godt bruge et par frivillige med hænderne skruet godt på, supergodt humør og gerne masser af viden om stauder. Send en mail hvis du er interesseret.

Desværre betyder det vi ikke holder noget havemarked i år og planteskolen holder lukket fra 15. juni.