Nyhedsbrev juli 2009

Nyhedsbrev juli 2009

Nu er sommerferien over os. Mange rejser ud til de mere sydlige himmelstrøg, men rigtig mange vælger at blive i Danmark og nyde den danske sommer og de lyse nætter. Så er der er også rig lejlighed til at nyde højsommerens blomsterflor. En af de gode muligheder for billige oplevelser er at besøge åbne haver. Det kan du læse mere om i dette nyhedsbrevs tema.

Vi har fyldt planteskolen med masser af nye spændende stauder her til efteråret. Bl.a. er alle de nye echinacea endelig parate til at blive solgt. 'Hot Papapay' gik desværre galt for producenten, så den får vi først til foråret. Men vi har så i stedet fået den nye 'Pink Poodle' som er ganske overdådig i sin blomstring.

Er I en gruppe på mindst 8 der gerne vil besøge os udenfor åbningstid, så kontakt os på post@damholmgaard.dk og aftal tidspunkt. Så giver vi en fremvisning af stedet, fortæller lidt om vores planer. I får selvfølgelig også lov til at gå rundt selv og se på planter. Mulighed for kaffe og kage efter aftale.

Vi glæder os til at se dig på planteskolen!

Lise og Erik

Damholmgaard

Læs hele nyhedsbrevet her