Damholmgaard
Damholmgaard er en En fire-længet gård fra 1866 med 22 Ha jord til. Gården er økologisk drevet og ligger i den smukke natur mellem Vinskoven og Åmosen.
Gården var/er stærkt nedslidt da vi købte den, og vi stræber efter at genskabe dens fordums skønhed, men ting tager tid har vi erfaret. Vi ønsker at skabe et lille paradis, hvor det der stå højst på dagsordenen er velfærd og trivsel. Velfærd og trivsel for mennesker, dyr og naturen.
Da gården har været økologisk i over 20 år har naturen omkring den et rigt og varieret dyreliv. Et dyre- og planteliv vi forsøger at værne om, men også sikre endnu bedre vilkår.
Planteskolen
Planteskolen er ikke økologisk, da vi ikke kan få økologisk plantemateriale, men vi driver planteskolen efter de samme principper som resten af gården. Vores planteskole er af den gamledags slags hvor der er god tid til fordybelse og til en snak om hvad der er den rigtige plante for netop din have. der er tid til at gå rundt og blot nyde alle de dejlige blomster. Vores udvalg er baseret på hvad vi selv gerne vil have i haven så du finde både de helt klassiske, de nye og de mere sjældne i vores planteskole. Vores fokus er dog meget på planter der kan passe ind i en lidt vildt udseende have og som er nemme at passe.
I den gamle stald har vi desuden en havebutik med en masse lækre og praktiske haveting. Du finder både krukker, jord, redskaber o.m.a.
Haven
Omkring selve gården er der cirka 4 Ha med bl.a. en stor sø og et engareal. Det er planen at hele dette areal efterhånden inddrages i vores have.
Vi er ved at "designe" og planlægge vores have. En have der summer af liv og er fyldt med blomster fra tidligt forår til sent efterår, og hvor der er et rigt og varieret liv af insekter og dyr. Men vi starter med at rydde ud efter næsten 20 års forsømthed, og det tager lidt tid.
Haven er IKKE åben for besøg
Gårdens andre produkter
Derudover har vi så også 18 ha hvor bl.a. vores marsk får boltrer sig. Vi har valgt marsk får fordi de er en gammel dansk robust race der efterhånden er sjælden her i landet. Vi har i dag en avlsbesætning af racerene marskfår på ca. 25 får. Vi sælger gerne både får, gimmere og væddere til levebrug. De har M3 status.
Vi producerer en del foder i form af økologisk høwrap i minibig. Langt mere end vores egne dyr kan spise, så det sælges til andre. Hvis du er interesseret i denne del af vores produkter så kontakt Erik på post@damholmgaard.dk.
Planteskolen er vores primære drift, men vi har valgt ikke at forpagte resten af jorden ud da vi kun på denne måde kan sikre der passes på den fine natur vi har, så der f.eks. ikke pløjes for tæt på vibernes reder.



